Netwerk tilbyder skræddersyede forløb for både de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

Abonnement og priser

Med et abonnement på Netwerk får din skole adgang til vores undervisningsforløb (inkl. lektionsplan og undervisningsmateriale der kan tilgås på hjemmesiden) samt gratis deltagelse på opfølgningsseminarerne, der afholdes hvert år, gratis sparring med projektleder Astrid Sandmark, og opfølgende nyhedsbreve med gode idéer til aktiviteter og påmindelse om brugen af vores metoder m.m.

Som Netwerk-skole anvender I vores metoder til at arbejde med klassekultur, arbejdskultur og stærke fællesskaber. Netwerk har også som formål at forebygge ensomhed, og at støtte elever på ungdomsuddannelser i at skabe en klassekultur, hvor alle føler sig trygge og velkomne fra den første dag på skolen. For at kunne dette, er det nødvendigt, at de involverede lærere og vejledere deltager på et heldagsseminar.

Før du kan tilmelde din skole, skal der sendes nok lærere på seminar til, at de kan løfte i samlet flok. Kun de lærere, der har deltaget på et seminar, må undervise i Netwerk

”Vi – både elever og lærere – er meget glade for at være med i Netwerk. Metoderne i Netwerk er ikke ‘rocket science’, men det virker – primært fordi det er ekstremt handlingsorienteret og velafprøvet. Som en konsekvens af Netwerk oplever vi, at eleverne tager mere ansvar for hinanden, f.eks. ved at ringe til hinanden, hvis deres makker ikke kommer i skole eller ved at tage noter til deres makker. De fællesskabende aktiviteter sender også et fint signal til eleverne om en prioritering af fællesskabet i klasserne – og at det er deres fælles ansvar, at fællesskabet skabes og vedligeholdes.”

Anja Jensen

Pædagogisk leder, Favrskov Gymnasium